I'm a title. Click here to add your own text and edit me.

Job hos SITE-SECURITY ?

 

Se vores ledige stillinger her, vi søger løbende nye kollegaer 

SITE-SECURITY A/S søger en dygtig og fleksibel medarbejder med håndværksmæssig baggrund

SITE-SECURITY er i rivende udvikling, derfor søger vi en kompetent og fleksibel medarbejder til installation og servicering af SITE-SECURITY enheder i hele Danmark og hjælpe til i produktionen når det er nødvendigt.

Vi søger en person, gerne med en teknisk baggrund som eksempelvis smed, elektriker, VVS eller anden lignende baggrund, det vigtigste er at du både kan tage fat i produktionen og stå klar til at hjælpe med leveringer til kunder når vi har travlt.

Du har hænderne godt skruet på og yder altid en god service over for kunder, og så elsker du en hverdag hvor opgaverne aldrig er ens.

Dit arbejde vil blandt andet indebære:


- Montagearbejde i produktionen / (Produktionsarbejde)
 

- Servicebesøg, opsætning og leveringer hos kunder over hele landet
 

- Reparation, vedligehold og klargøring af enheder

 

Det er en fordel hvis du er skarp til IT og har truck- og trailercertifikat, men det er ikke noget krav.

 

Vi forventer desuden at du er:


- Ansvarsbevidst


- Omhyggelig


- Serviceminded


- I stand til at holde overblikket med mange bolde i luften.

Vi tilbyder:

- Firmabil


- En alsidig hverdag med mange forskellige opgaver


- Et dynamisk miljø hvor der ikke er langt fra ord til handling


- Engagerede kollegaer med stor faglighed


- Godt arbejdsmiljø


Om SITE-SECURITY

Vi er en ung og dynamisk virksomhed i stor vækst. Vi lever af at levere mobil områdesikring til kunder landet over. Vores mål er at levere smarte løsninger der aktivt sikrer det vores kunder gerne vil passe på.

 

Har du spørgsmål til stillingen så ring 88808448 og spørg efter Lasse

Antal ledige stillinger:
1

Kørekort:
B, BE

Du kan også søge jobbet her: https://www.jobindex.dk/jobannonce/jobnet/8371159

SITE-SECURITY A/S søger Tekniker med ansvar

Tekniker med ansvar
 

Vil du have et job med masser af kundekontakt – og hvor du sørger for, at vores unikke sikringssystem altid er online og kører, som det skal? Du har måske et job i dag hvor du arbejder som tekniker men du har ambitioner om at finde en stilling du kan vokse i?
 

Hos SITE-SECURITY bliver du en del af det team der har ansvaret for den daglige drift af vores system. Du bliver en del af en velkørende virksomhed, hvor gode idéer bliver budt velkommen, og hvor ambitioner om at udvide betyder, at du har mulighed for at vokse i rollen.

Markedets smarteste områdesikring
 

SITE-SECURITY har et bredt udvalg af sikrings-, alarm- og overvågningsløsninger til alle brancher med behov for sikring af alle størrelser arealer – primært udendørs.
 

Vores unikke og mobile sikringsløsninger er udviklet og produceret i Danmark, og med et integreret online system og en bemandet vagtcentral er SITE-SECURITY en aktiv totalløsning, der hjælper vores kunder med at sikre deres værdier.
 

Systemansvar og masser af kundekontakt
 

Som vores nye tekniske ansvarlige arbejder du både med systemovervågning og tæt kundekontakt. I hverdagen bruger du derfor noget af din tid på at sikre, at vores system kører, som det skal.

Når vi får nye kunder ind, står du for at få dem oprettet korrekt i systemet, ligesom du ud fra vores CRM-system sikrer, at alt omkring booking af teknikere er på plads. Det er også dig, der svarer på spørgsmål, hvis kunderne har problemer med at logge ind eller efterspørger data fra vores backend.
 

Du får derfor en rolle, hvor du bliver en del af:
 

  • systemovervågning og -drift.

  • håndtering af bookinger.

  • Salgsarbejde for nye kunder der ringer.

  • Hands on tekniske opgaver i forbindelse med vores produktion.

  • Hjælpe teknikere ude af kontoret når der er travlt.

  • Klargøring og modtage enheder retur.

  • kundesupport på systemmæssige forespørgsler.
     

Mulighed for at vokse i rollen
 

Du fungerer på mange måde som bindeleddet mellem systemet og forretningen, og du kommer til at arbejde tæt sammen med virksomhedens grundlægger, Lasse Østergaard.

Vi er på vej ud på det internationale marked, så der er gode muligheder for at vokse i rollen, hvis du har lyst til det. Vi har en rimelig flad struktur, hvor vi lytter til, hvad folk har at sige.

”Jo mere du kan og viser, at du kan, jo mere giver jeg slip. Som jeg ser det: Når man får nogle gode medarbejdere, kan man også selv komme hurtigere fremad.”

  • – Lasse Østergaard, grundlægger
     

Teknisk ansvarlig med et godt overblik
 

Vi er på udkig efter en kollega, som har lyst til at tage ansvar, og som er god til at holde styr på trådene, ligegyldigt om det gælder bookingerne eller opdatering af systemet. Du har godt styr på procedurer, og du vil gerne være med til at udvikle vores processer, hvis du spotter noget, vi kan gøre smartere.
 

  • Du har en håndværksmæssig teknisk baggrund som feks. tekniker, elektriker, maskinmester, lydtekniker,  m.v.

  • Du har et godt kendskab til netværk, og har generelt gode tekniske kompetencer.

  • Du er struktureret og har et godt overblik.

  • Du kan begå dig på engelsk.

 

”Det er dejligt at arbejde sammen med en person, som bare har styr på tingene – og som melder klart ud, hvis der er problemer.”

  • – Lasse

 

Læs mere om jobbet her https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5298526

Et udpluk af vores kunder

Vi har allerede hjulpet en række danske virksomheder med områdesikring . Her er et udpluk:

10648963-0-referencer-byggebran.png