• kirstine917

Hvad stjæles der på danske byggepladser, og hvordan stopper du tyverierne?



De mørke timer er højtid for tyveri på danske byggepladser. I mørket kan tyveknægtene nemt liste sig uset rundt. Det er ikke ualmindeligt at de kan stikke af med værdier for over 100.000 kr. – eller endda over 1 million kr. Endda uden at have besøgt byggepladsen i særlig langt tid.


Bare i årets første uge blev der stjålet et stillads i Frederiksværk[1], samt indbrud i flere varevogne rundt i hele Danmark.


Men hvad er det så tyveknægtene går efter?

Og hvad har tyve svært ved at videresælge på det sorte marked?


Efterspørgslen kan inddeles i 2 grupper:


1) Efterspørges på det sorte marked



El-værktøj i god stand

Specielt nyere el-værktøj er i høj kurs. Særligt hvis alle dets dele (fx batteri) ligger det samme sted. Derimod er tyven mindre interesseret, hvis værktøjet har indgroet snav.


GPS udstyr fra køretøjer

Det sker, at tyve bryder ind i køretøjer udelukkende for at afmontere dets GPS udstyr. Her lader de altså køretøjet blive stående men tager noget af dets indmad. Det er tidskrævende i reparation.

Materialer - specielt i original emballage

Med de stigende materiale priser, er efterspørgslen glohed på det sorte marked. Specielt det der stadigvæk er i original emballage.

Maskiner

Mange typer af maskiner kan afsættes på det sorte marked. Den seneste tid er der blevet stjålet mange minilæssere. Men også varevogne og teleskoplæssere forsvinder ofte.

Anhængere og vogne

Nogle gange er formålet med tyveriet at stjæle anhængere og vogne. Andre gange er det bare nemmest for tyven, at læsse tyvekosterne på dine anhængere, inden de spænder dem efter deres eget køretøj.

Stillads

Nedpakket stillads er nemt for tyven at transportere væk.

Brændstof fra maskine og tønder

Tyvene kan finde på at tømme dine køretøjer for brændstof. Har du brændstof opbevaret i tønder, tager de også gerne tønderne med sig.

Gasflasker

Det er ikke ualmindeligt at gasflasker stjæles. Jo flere det samme sted, dets bedre.

Nyt inventar (særligt hårde hvidevarer)

Når bygninger er opført og skal have installeret køkkener og hårde hvidevarer, er tyvene hurtig på spil. Det er ikke ualmindeligt at tyven genbesøger bygningen kort efter et nyt læs inventar er leveret.


2) Lav efterspørgsel på det sorte marked

  • Nedslidt værktøj

  • Værktøj med indgroet snavs

  • Værktøj hvor tilbehør og dele mangler (fx batteriet)

  • Maskiner og værktøj med sporing og mærkning


Hvilken betydning kan byggepladstyveri have for dig og din byggeplads?

Der er altid forbundet direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med byggepladstyveri. De direkte omkostninger er den værdi som tyvene stjæler for. Har du sørget for forsvarlig tyverisikring, vil dette tab oftest blive dækket af forsikringen.


De indirekte omkostninger er de omkostninger du har i forbindelse med at få din virksomhed ”op at køre” igen.


Eksempler herpå er:

  • Løn til medarbejdere der ikke kan komme videre med dagens arbejde

  • Udsættelse af underleverandører

  • Tid brugt på generhvervelse og reparationer af værktøj og maskiner

  • Reparation af hærværk udøvet i forbindelse med tyveriet

  • Forsinkelser i byggeriet

  • Forsinkelse på opstart af næste projekter

  • Dagsbøder

  • Tid brugt på skadeanmeldelse, politianmeldelse og opklaringsarbejde

  • Utilfredse kunder og dårlig omtale


Sådan undgår du tyveri fra din byggeplads

Du kan gøre meget for at forebygge indbrud. Det er i særdeleshed foranstaltninger der gør et indbrud mere besværligt for tyven.


Det bedste indbrud er et, der aldrig finder sted, måske fordi gerningspersonen opgiver det. Og lige netop dét kan indbrudssikring bidrage til. Vi ved, at folks egen indsats får indbrud til at falde, fortæller Niels Kronborg der er vicepolitiinspektør ved Nordjyllands politi I en pressemeddelelse[2].

Et af de mest effektive værn på byggepladser er aktiv overvågning. Her sender videoovervågning liveoptagelser til en bemandet vagtcentral. Denne foranstaltning virker forebyggende fordi en vagt griber tyven på fersk gerning. Traditionel videoovervågning med optagelser der lagres på en harddisk virker kun opklarende.



I SITE-SECURITY udlejer vi kameramaster med aktiv overvågning. Kameramasterne er altid tilkoblet vores egen bemandede vagtcentral fortæller Lasse Østergaard-Jensen der er sikringsekspert ved SITE-SECURITY. Han uddyber: Udover at følge liveoptagelser fra byggepladsen, kan vagterne bruge kameramastens speaker til at anråbe ubudne gæster. Vagterne kan også tænde mastens sirene og kraftige LED lys.

Kontakt SITE-SECURITY for at finde ud af, hvordan vi sammen kan stoppe byggepladstyveri ved dig.

Telefon: +45 88 80 84 48

Mail: danmark@sitesecurity.dk

[1] Link: https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapporten-6-7-januar-2022/2022/01/07 [2] Link: https://politi.dk/nordjyllands-politi/nyhedsliste/050121juleindbrud/2022/01/05

6 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle