top of page
  • kirstine917

Stærkt esbjergensisk samarbejde stopper endnu en tyv

Opdateret: 20. okt. 2022

På under to måneder har samarbejdet mellem vagtvirksomheden Inter Security og sikringsvirksomheden SITE-SECURITY pågrebet tre tyveknægte der hver i sær luskede rundt på byggepladser i Esbjerg.



Seneste tyveknægt blev pågrebet natten til tirsdag den 21. juni 2022 på Rolfsgade lidt efter kl. 04.00.

Kl. 04.02 gav vores røde kameramast på byggepladsen mig besked om, at der var uønsket aktivitet på stedet. Derfor tjekker jeg straks kameraet og ser en mand gå rundt i mørket fortæller den vagthavende ved SITE-SECURITY. Han uddyber: Jeg kunne straks se der var noget galt. Derfor tilkalder jeg øjeblikkelig Inter Security. De er som altid lynhurtige til at rykke ud.


Hurtig reaktion er afgørende

Fra Inter Security får opkaldet til de står på byggepladsen går der ca. 4 minutter.

Jeg er den vagt som er tættes på, så det er mig som bliver sendt. Jeg er fremme på under 4 minutter fra opkaldet fortæller Michael Stæhr der er medejer af Inter Security. Han uddyber: Når jeg som vagt er hurtig fremme og har mulighed for at pågrib en mulig tyv er det vigtig at jeg har de bedste kort på hånden og det får jeg og mine kunder gennem samarbejde mellem SITE-SECURITY og Inter Security.

Og det var lige præcist hvad der førte til pågribelsen natten til tirsdag.


Lasse Østergaard-Jensen, indehaver af SITE-SECURITY (TV) og Michael Stæhr Jørgensen, medejer af Inter Security (TH) ved SITE-SECURITY´s fabrik i Sædding


Tyven pågribes samme aften

Jeg kender byggepladsen, da det er vores kunde. Det betyder at der er ingen spildtid med at finde rundt. SITE-SECURITY sender mig film og billeder af personen som er set på byggepladsen. Jeg kan jeg se at det er en gamle kending. Mens jeg laver en vagtrundering på byggepladsen ser jeg vedkommende. Han stikker af, men fordi jeg har disse billeder kan jeg kontakte politiet.

Efter kort tids søgning i området lykkedes det derfor politiet at pågribe personen.


Samarbejdet styrker sikkerheden for lokale virksomheder

Den feedback som Michael har fået er da også, at deres kunder er glade for det esbjergensisk samarbejde.

På den omtalte byggeplads er det SITE-SECURITY som står for 24/7 bemandet video overvågning af området.

Inter Security står for at lukke byggepladsen ned og søger for at alt er låst af. Derudover fører de tilsyn flere gange gennem natten. Det er vigtigt for dem at kunne være hurtig fremme hvis der skulle være ubudne gæster på byggepladsen.


Om SITE-SECURITY

Med egen vagtcentral i Sædding sidder SITE-SECURITY´s vagter hver nat klar med en live forbindelse til byggepladser og andre udendørs områder i hele landet. Forbindelsen er opkoblet med en live forbindelse til den slags røde kameramaster der bl.a. kan ses fra Kjesing Ringvej. SITE-SECURITY er en mindre Esbjerg virksomhed i kraftig vækst. Derfor har ejeren, Lasse Østergaard-Jensen købt grunden på Kjesing Ringvej da virksomheden er ved at vokse ud af sine lokaler på Smedevej i Sædding.


Om Inter Security

I 2022 købte Kim Andersen og Michael Stæhr Jørgensen Inter Security. Deres plan med opkøbet er at fortætte med at servicere deres faste kunder, ved at yde en god service og finde den bedste løsning til dem. Specielt for deres håndværker og byggepladser passer løsningen med overvågning og vagt godt.

151 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page